Untitled Document
Francais

De tre grundprincipper

 
De tre grundprincipper er de mest basale for en sund sang- og taleteknik og derfor de vigtigste at få styr på. Når du overholder dem, kan du nå alle toner inden for din stemmes omfang. Du undgår hæshed, du kan lave lange fraser, og du får klarhed og kraft i din stemme.

 
1. Åbent svælg
Grundprincip nr. 1 handler om ikke at aktivere svælgsnørerne og dermed undgå spændinger omkring stemmebåndene, som skal have plads til at strække sig ud på de høje toner og slappe af på de dybe.
Svælgsnørere
2. Støtte
Grundprincip nr. 2 handler om at modvirke diafragmas trang til at lukke den luft ud, som du indånder. Diafragma er en muskel, der automatisk trækker vejret for os. Men i sang er det nødvendigt at kunne kontrollere udåndingen og altså holde luften tilbage. Det gør du ved hjælp af muskelgrupperne i mave, ryg og lænd, som kan holde ribbenene ude og diafragma nede. Samarbejdet mellem muskelgrupperne kaldes støtte.
3. Undgå fremskudt kæbe og læbespændinger
Grundprincip nr. 3 handler om at danne vokalerne med tungen, så det mindsker arbejdet i kæbe og læber. Du skal sørge for, at underkæben er trukket indad i forhold til overkæben.
 
Charlotte Wolfsberg • Forhåbningsholms Allé 43,5.tv. • 1904 Frederiksberg C • Telefon 2521 9096 • Kontakt